top of page

Optimer din hydrering

  • Forfatters billede: biohackboost
    biohackboost
  • 21. maj 2024
  • 3 min læsning

Opdateret: 8. jun. 2024

Vand er en af de vigtigste ting for din krop. Vi er afhængige af vand, da det er grundstenen for vores sundhed og kroppens processer bliver helt enkelt ringere, når kroppen ikke får nok af det. Vand udgør cirka 60-80% af menneskelige celler og væv, og dehydrering (selv mild dehydrering) påvirker vores fysiske ydeevne, årvågenhed og kognitiv fokus negativt (det kan forårsage "hjernetåge").


Dehydrering starter desværre længe før man kan mærke det. Hvis du gerne vil give din krop de bedste vilkår for at trives, er et af de første skridt at overveje, om du drikker nok vand af høj kvalitet. Derfor vil jeg anbefale at du opbygger den sunde vane at drikke vand regelmæssigt. Jeg kan næsten ikke forlade hjemmet uden at have en flaske vand med (det får min mand til at grine af mig nogle gange, but who cares 🙂).


vand og hydrering
Dehydrering starter desværre længe før man kan mærke det

Så meget vand skal du drikke

For at sikre korrekt hydrering skal du forsøge at indtage > 2 L i løbet af de første 10 timer af din dag. Hvorfor de første 10 timer? Kroppens døgnrytme (dvs. søvn- og vågenhedsmønster) regulerer kraftigt cellerne i nyrerne og tarmen. Inden for de første 10 timer efter opvågning arbejder nyrerne på at filtrere væske, hvorefter output reduceres, så du forhåbentlig ikke vågner ofte op i løbet af natten for at tisse. At vågne 1-2 gange om natten for at tisse er ikke ualmindeligt, men hvis det sker oftere, så prøv at:

  • Drik nok vand i løbet af dagen.

  • Reducer væskeindtaget om aftenen, i det mindte 2-3 timer før søvn.

  • Hvis du har brug for at drikke om natten, sip vand langsomt, da hastigheden påvirker behovet for at tisse, ligesom den mængde du indtager, selvfølgelig.

Læg mærke til, at de 2 L er det gennemsnitlige minimum der kan påvirkes af ting såsom træning, høje temperatur, eller koffeinindtag. Når du træner, er det anbefalet at følge det der hedder “The Galpin Equation”: din vægt (kg) x 2 = mL som du skal drikker hver 15-20 min af din træning. Når du er udsat for høje temperatur eller sveder meget, skal du følge “The Galpin Equation” gange 1,5. F.eks. F.eks. Anbefales der, at ved sauna besøg skal man drikke (i gennemsnit) minimum 250 mL hver 15-20 min. Hvis du indtager koffein, skal du øge væskeindtaget (ideelt med elektrolytter som natrium, kalium og magnesium) med 2:1. Med andre ord, hvis du drikker 250 mL kaffe med koffein, skal du indtage 500 mL vand.


Vandet skal være af høj kvalitet

Det er ikke bare essentielt, at du drikker mere vand, men også at vandet er af høj kvalitet. I Danmark oplever vi i stigende grad problemer med skadelige stoffer som PFAS i grundvandet. Når vi ikke renser vores vand, så får vi en masse uønskede stoffer med. Rent vand, f.eks. vand fra naturlige kilder, er helt klart det bedste for kroppen. Det er dog ikke altid lige ved hånden og derfor må vi bruge teknologi som hjælpemiddel. Til at starte med, er det en god idé at køre dit vand igennem et filter, før du drikker det. Du kan få både en glaskade med filter samt en to-go flaske med indbygget filter hos Helsam.


Hydrogenrigt vand

Du kan også booste og optimere din sundhed yderligere ved at drikke hydrogenrigt vand. Hydrogenrigt vand indeholder molekylær hydrogen (H2), hvilket siges at være den mindste og kraftigste antioxidant. H2 kan både drikkes og inhaleres, og kloge hoveder mener at det er med til at opretholde en sund balance i cellerne samt bekæmpe oxidativ stress.

Hydrogenrigt vand er nemlig fyldt med antioxidanter, der renser og booster din krop. Nyere forskning viser, at hydrogenrigt vand kan give mere overskud, bedre kropsfølelse og meget mere. Selv om forskningen på området stadig er ufuldstændig, viser de indledende undersøgelser flere grunde til at kigge nærmere på det. Der er nemlig tale om:

  • Højere energiniveau

  • Bedre fokus (ikke mere hjernetåge)

  • Forbedret atletisk præstation

  • Kortere restitutionstid

  • Reduceret muskeltræthed

  • Forbedret søvnkvalitet

  • Bedre humør

  • Reduceret oxidativt stress af hjerneceller (som er forløberen for Alzheimers)

  • Reduceret inflammation

  • Forbedret overordnet sundhed


Opsummering

Det er afgørende for din sundhed, produktivitet og velvær at du er mere opmærksom på hvor meget vand du drikker og af hvilken kvalitet vandet er. Ofte er det nødvendigt at rense det vand som vi får fra hanen og hvis du vil gå et skridt videre, kan du prøve hydrogenvand. Heldigvis, er der allerede firmaer der kan forsyne dig med filtrer til vandet og hydrogenvand produkter såsom on the-go ionizer flasker eller ioniseringsmaskiner.


Kilder:

bottom of page