Fordele ved fysisk aktivitet
- biohackboost
- 12. jun. 2024
- 3 min læsning
Regelmæssig fysisk aktivitet, f.eks. i form af gå- og løbetur, cykling, vandring, sportsudøvelse eller aktiv rekreation, giver betydelige sundhedsfordele. Det er godt både for vores krop, hjerne og sind. Omvendt kan manglende fysisk aktivitet påvirke vores sundhed, velvære og selvværd negativt. I dette indlæg kan du læse om fordele og risici ved fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd.

Reduceret risiko for sygdomme
Fysisk aktivitet reducerer risikoen for flere sygdomme, herunder hjertesygdom, slagtilfælde, diabetes, hypertension og forskellige former for kræft (inklusive brystkræft og tyktarmskræft).
Forbedret velvære og kognitive evner
Fysisk aktivitet forbedrer den generelle velvære og forebygger risikoen for udvikling af depression og angst. Ved at være fysisk aktiv, forbedrer vi også vores kognitive evner, herunder tænkning, læring og dømmekraft.
Godt for kroppen
Fysisk aktivitet sikrer sund vækst og udvikling hos unge mennesker, hvorfor det er anbefalet allerede fra den tidlige alder. I løbet af hele livet hjælper det med at opretholde en sund kropsvægt. Det forbedrer vores muskulære og kardiorespiratoriske fitness, knoglesundhed og funktionel sundhed, hvilket ellers forværres med alderen, især hvis man ikke holder sig fysisk aktiv. Veltrænet krop betyder også mindre risiko for fald samt brud på hoften eller rygsøjlen.
Stærkere immunforsvar
Fysisk aktivitet forstærker også vores immunforsvar, dog kun hvis der er tale om regelmæssig, moderat fysisk aktivitet. Både for intens træning og manglende motion vil have en negativ indflydelse på immunforsvaret. Træning af for høj intensitet vil betyde for stor overbelastning af din krop og vil desværre resultere i en stigning af stresshormonet cortisol. Kroppen vil så være nødt til at fokusere på regeneration og ikke på at støtte cellerne i immunsystemet.

Hos de forskellige aldersgrupper, har fysisk aktivitet følgende fordele:
Fysisk aktivitet hos børn og unge forbedrer:
Kardiorespiratorisk og muskulær fitness;
Kardiometabolisk sundhed (blodtryk, dyslipidæmi og insulinresistens);
Knoglesundhed;
Kognitive evner (herunder tænkning, læring, dømmekraft og multitasking);
Mental sundhed (mindsker risikoen for depression, angst og stress);
Øger ens selvværd og giver et sundere kropsbillede;
Hjælper med at beholde sund kropsvægt og forebygge fedme.
Fysisk aktivitet hos voksne og ældre voksne:
Forbedrer mental sundhed (mindre risiko for stress, angst og depression);
Forbedrer kognitive evner (herunder tænkning, læring, dømmekraft og multitasking);
Giver mere energi i løbet af dagen og øger søvnkvalitet;
Hjælper med at kontrollere cravings, beholde sund kropsvægt og forebygge fedme.
Mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, hypertension, diabetes, specifikke kræftformer (blære, bryst, tyktarm, endometrie, esophageal adenokarcinom, mave- og nyrekræft);
Forebygger risikoen for knogle- og ledsygdomme (osteoporose og slidgigt);
Forebygger fald;
Fysisk aktivitet under graviditet mindsker risikoen for:
Præeklampsi;
Graviditetsbetinget hypertension;
Graviditetsdiabetes (ca. 30% mindre risiko);
Overdreven graviditetsvægtøgning;
Komplikationer ved fødsel;
Postpartum depression;
Komplikationer hos den nyfødte.

Bekæmp den siddende livsstil og bevar din sundhed
Vores livsstil bliver mere og mere siddende gennem øget tid ved skærme (til arbejde, uddannelse og rekreation) samt brug af bil og offentlig transport i stedet for aktiv transport (gå- eller cykeltur). Undersøgelser viser, at højere mængder stillesiddende adfærd er forbundet med dårlige sundhedsresultater. At erstatte stillesiddende tid med fysisk aktivitet af enhver intensitet (inklusive lav intensitet) giver sundhedsfordele.
For at reducere de skadelige virkninger af stillesiddende livsstil på vores sundhed, bør vi alle sigte mod at være mere fysisk aktiv. Forbrænding af mere end 2000 kcal om ugen er ifølge undersøgelser forbundet med en gennemsnitlig stigning i forventet levetid på 1 til 2 år. Fordelene er lineære selv ved lavere niveauer af energiforbrug. Andre studier har vist, at et gennemsnitligt energiforbrug på omkring 1000 kcal om ugen er forbundet med en 20%–30% reduktion i dødelighed af alle årsager. I øjeblikket anbefaler de fleste sundhedsorganisationer og fagfolk et minimumsvolumen af træning, der forbrænder 1000 kcal om ugen, og anerkender de yderligere fordele ved højere energiforbrug.
Kilder:
Gleeson M. Effects of exercise on immune function. Sports Sci Exch 2015, 28(151), 1-6

